Demokrati, tak....

I afsnit 3 af bloggen som værktøj for læringsvejlederne er mit udgangspunkt den situation, PLC-teamene står i efter etablering og arbejde med deres blog (indlægget “no man’s land”). Jeg har som vejleder flere gange stået i den situation, at læringsvejlederne har haft lyst til at opgive blogprojektet, den primære begrundelse har været en stor skuffelse over bloggens manglende indflydelse på skolens læringsmiljø, primært det uopnåede vejledningspotentiale.

I min vejledning har det været vigtigt for mig at fokusere på det, der ikke var meningen med bloggen, men som blev en succes: informations- og videndelingen. Refleksivt kunne denne succes dog være opnået med mange andre IT-værktøjer, fx mindmeister eller easyl.ly.

Dernæst har vejledningen handlet om at lave en plan for bloggens overordnede formål (Dohn og Johnsen 2009, s.64) og dens rolle ift. deres vejledningsindsats. Man kan sige, at bloggens læringsformål skal defineres, åbenheden (åben eller -delvis- lukket) skal afklares og det skal defineres, hvilke roller læringsvejlederne samt det undervisende personale har og skal have fremadrettet. (Dohn og Johnsen 2009, s. 59).

I udgangspunktet viser mine egne erfaringer ud fra disse samtaler, at der i særdeleshed mangler en forventningsafstemning. PLC-teamets “indgangsforventning” (Dohn, Johnsen, 2009,s. 59) til, hvad de kunne opnå med en blog har været markant anderledes, end den, det undervisende personale har oplevet. PLC-teamet har haft forventninger om en diskussion og debat via kommentarer og responser på bloggen, mens det undervisende personale slet ikke har opfattet det som andet end endnu en portal til informationsdeling.

Opgaven for PLC-teamet bliver derved meget større end de troede. De har fat i det rigtige IT-værktøj, men at bruge den i vejledningsøjemed kræver, at lærerne er med i det indledende design, ellers opnår de ikke ejerskab til bloggen (Andreasen og Nielsen 2013, Dahl 2008), og leverer derfor ikke indlæg, responser eller kommentarer. Disse er netop kendetegnet ved at kræve refleksion i form af eftertanke og spejling (Illeris 2000). Det er både krævende og tager tid, så da der ikke har været “aktiv og deltagerorienteret læring” (Illeris, 1999), dropper det undervisende personale bloggen som “wet cement” (Downes 2004).

PLC-teamets skal således også tilføre deres blog et overordnet demokratisk aspekt, så den bliver meningsfuld for deres kolleger (Dewey 2011). Et andet, og mere teknisk aspekt, er en bevidst anvendelse af aktive og passive blogteknologier. CTA (Call to action) og andre aktive elementer kræver handlinger af læseren, mens mere passive (blogrolls, tags, tagclouds, indholdsfortegnelser osv.) ikke kræver handlinger.  

Litteratur:

Dohn, N. B., & Johnsen, L. (2009). E-læring på web 2.0. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Downes, S. (2004). Educational Blogging. EDUCAUSE Review, 39(5), 14–26. Retrieved from https://net.educause.edu/ir/library/pdf/ERM0450.pdf

Hermansen, M. (2005). Læringens univers (5th ed.). Århus: Klim.

Illeris, K. (2000). Læring - aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Roskilde Universitets Forlag.
Dewey, J. (2011). Democracy and education. [LaVergne, TN]: Simon & Brown.

No man’s land - bloggen uden effekt

I mit tidligere indlæg bloggede jeg om PLC og læringsvejledernes brug af bloggen som værktøj til videndeling. En af slutpointerne var, at bloggens formål blev nedtonet (glemt) i takt med at blogskriverne brugte bloggen som en slagts løftestang og et organisatorisk hjælpemiddel til øget samarbejde mellem faggrupperne organiseret i PLC.

Bloggens kendetegn, at være mere velegnet til dialog og diskussion end information- og videndeling (Dohn og Johnsen 2009 s.59), kommer dermed ikke til udtryk, og læringsvejledernes ønske om at komme i diskussion og debat/dialog med kolleger sker ikke. 

Bloggen som valgt IT-værktøj kan således synes forkert. På kort sigt er dette nok rigtigt, men i et længere perspektiv kan bloggen være det rigtige værktøj for de fleste læringsvejledere.

Mine erfaringer er, at læringsvejlederne efter en periode med blogproduktion, vender tilbage med behov for mere vejledning. De har konstateret, at den nye blog ikke har forandret læringsmiljøet i ønsket grad - men er samtidig glade for de organisatoriske ændringer, arbejdet med bloggen har givet. Samtidig vises der tegn på “metaltræthed” - der er lang tid mellem opdateringer, nyheder osv. på bloggen.

I artiklen “Educational Blogging” beskrives fænomenet med ordene “Student’s drop blogging like wet cement” (Downes 2004). Dohn og Johnsen taler om at bloggen skal have en defineret rolle ift. de øvrige læringsaktiviteter i faget og uddannelsen (Dohn og Johnsen 2009).

Begge har en pointe. Læringsvejlederne bliver trætte af at blogge, da de ikke har lavet en plan for bloggens overordnede formål (Dohn og Johnsen 2009, s.59) og dens rolle ift. deres vejledningsindsats. Der kan de også have været præget af deres egen ‘forforståelses rettethed’ jf. Bruner (Hermansen, 2005) og deres indgangsforventning’ (Dohn, Johnsen, 2009,s. 59) til, hvad en blog var. De har fx, trods utallige blogindlæg, ikke fået kommentarer og responser, endsige prøvet at være moderatorer. Deres blog er blevet til en informationsportal - og det var ikke deres intention.

Når jeg i mit tidligere blogindlæg så slutter med, at “det måske ikke er så slemt” skyldes det, at vejledningen nu kan tage afsæt i et team af læringsvejledere, der på et organisatorisk plan er i stand til at vurdere bloggens potentiale som et værktøj til vejledning. Som andre IT-værktøjer virker bloggen kun, hvis man bruger den klogt. I næste vejledning har vi derfor taget udgangspunkt i den rolle, bloggen skal have i læringsaktiviteterne på skolen. Mere om det i næste blogindlæg.

Litteratur:

Dohn, N. B., & Johnsen, L. (2009). E-læring på web 2.0. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Downes, S. (2004). Educational Blogging. EDUCAUSE Review, 39(5), 14–26. Retrieved from https://net.educause.edu/ir/library/pdf/ERM0450.pdf

Hermansen, M. (2005). Læringens univers (5th ed.). Århus: Klim.

Til glæde og til gavn....

I mit arbejde vejleder jeg ofte læringsvejledere på PLC - det pædagogiske læringscenter. Det er som oftest teams, der med udgangspunkt i den ét år gamle vejledning for PLC gerne vil have vejledning i både organisatoriske og pædagogisk/didaktiske forhold.

På det sidstnævnte område omhandler vejledningerne oftest aspektet omkring videndeling og etablering af videndelingsmiljøer. Det er ikke underligt, for skolerne kæmper (som utroligt mange organisationer) med at etablere kvalificerede videndelingsmiljøer. PLC’erne - og læringsvejlederne dér, er naturligt opsatte på at distribuere deres viden om specielt læremidler, men også om kulturtilbud, bevægelse, didaktik, LMS’er og alle de andre emner, de er spydspidser på og som de gerne så deres kolleger få indsigt i og benytte i undervisningen.  

Og hvordan gør man så det - når man også skal klare backoffice-opgaven, udlåne materialer, læse højt for 1A  alt sammen på for lidt tid.? Det fælles ræsonnement er ofte: “brug et webbaseret IT-formidlingsværktøj, fx et interaktivt mindmap, en wiki, en webservice (Dohn og Johnsen 2012 s. 52), en grafisk oversigt (fx easyl.ly eller symbaloo(1) eller en blog(2).

Læringsvejlederne bruger alle et intranet i forvejen, de facto standarden i Danmark er skoleintra(3), hvor de allerede har prøvet at lave linksamlinger, beskeder, opslag osv. Læringsvejlederne har konstateret, at disse forsøg ikke har haft den ønskede effekt på videndelingsmiljøet - det virker ikke som de gerne vil - og derfor lander valget oftest på at etablere en blog.

Håbet for læringsvejlederne er, udover en let, grafisk flot og overkommelig formidlingsform, at komme tættere på - i dialog med dem, de skal vejlede, det undervisende personale. At bloggen her et et godt bud understøttes af “indgangsforventningen” og blogteknologiens særlige kendetegn, der gør blogs mere velegnet til diskussion, erfaringsudveksling og personlig stillingtagen end fx til informations- og videndeling og fælles vidensopbygning (Dohn og Johnsen 2009, s. 59).

De fleste klør på med krum hals og etablerer flotte blogs, fx http://plcbagterp.blogspot.dk/, http://mbskolen.skoleblogs.dk/ og http://sslc.skoleblogs.dk/. De oplever, at samarbejdet omkring etableringen af bloggen styrker teamet omkring PLC og de organisatoriske skel mellem skolens fagpersoner mindskes. Bloggen bliver i høj grad også et skole-organisationsprojekt med formidlingsønsker fra mange parter om alt fra handleplaner til nyt om læremidler, ipad-apps, projektopgaven osv. Et godt eksempel herpå er http://sslc.skoleblogs.dk/(4). Derved blev det indledende formål med bloggen næsten glemt. 

Er det så slemt? Ikke nødvendigvis - mere om det i næste blogindlæg.

Litteratur:

Dohn, N. B., & Johnsen, L. (2009). E-læring på web 2.0. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Downes, S. (2004). Educational Blogging. EDUCAUSE Review, 39(5), 14–26. Retrieved from https://net.educause.edu/ir/library/pdf/ERM0450.pdf

Noter:

1. Se fx https://www.symbaloo.com/mix/vonsildskole

2. Fx skoleblogs.dk, blogspot.dk, weebly, wordpress

3. Nu ITslearning - se på www.skoleintra.dk

4. Jeg har ikke været en del af vejledningsforløbet på denne skole, men har tilsvarende eksempler fra egen praksis, der dog ikke ønsker nævnelse.

Aren’t we trying to teach our kids how to learn, and isn’t that what blogging is all about?

Ovennævnte er slutkommentaren fra arktiklen “Educational Blogging” af Stephen Downes. Blandt artiklens pointer er, at når “90% af vores læring er uformel”, så er “The blogging process just closer to the way we learn outside of school”. (Downes 2004).

Det essentielle i blogging er ifølge Downes at “blogging isn’t really about writing at all; that’s just the end point of the proces…..blogging is about, first, reading” (Downes 2004).

Som et værktøj til undervisningen er bloggen interessant fordi den ifølge Downes giver studerende en mulighed for a) refleksion, b) forfølge et emne over tid og c) engagere tilhørere og læsere i en substantiel diskussion, der leder til yderligere skriftsprog og refleksion/tænkning (Downes 2004).

En klar udfordring for blogging i undervisningen er at når blogging bliver en skoleopgave, så blogger de studerende for én publikummer - underviseren. Og når undervisningen slutter, slutter bloggen (Downes 2004) Med Downes ord: Students drop blogging like wet cement”.

Men hvorfor taber de så cementen?

Downes angiver en af forklaringerne som den traditionelle curriculum-tænkning,(Downes 2004), hvor underviseren tildeler blogging som skriveopgave i stedet for at tildele opgaven blogging som refleksion, med det primære mål først at læse og derefter skrive om det læstes formål og betydning (Downes 2004). 

I det lys opnår den studerende ikke ejerskab, da han/hun ikke kan være meddesigner af deres egen læreproces. (Andreasen og Nielsen 2013, Dahl 2008). Illeris ville måske konkluder at der “ikke havde været aktiv og deltagerorienteret læring” (Illeris, 1999), og Dewey kunne måske have anført, at der manglede et demokratisk aspekt (Dewey 1916) og derfor blev læringsaktiviteten ikke meningsfuld for den studerende.

Kunne PBL hjælpe:

Der er måske hjælp at hente i tankegangen fra PBL, hvor problemstillingen er en del af den studerendes læreproces fra starten og ikke venter til efter curriculum-input (Andreasen og NIelsen 2013).

Eller skal blogging i undervisningen ses mere i lyset af “connectivism”? Mere om det i senere indlæg.